Ole Grønkjær arbejder med kørsels- og kranopgaver i forbindelse med de mange bygge- og anlægsarbejder i København. Her er virksomheden i gang med at rense de københavnske kanaler for slam.
Megen vedligeholdelse
Partikelfiltrene fungerer godt for Ole Grønkjær ApS i Hvidovre - men det tager tid og koster penge at holde dem ved lige...
Vognmandsvirksomheden Ole Grønkjær ApS i Hvidovre kører ofte i det indre København og på Frederiksberg med entreprenørbiler og kranbiler i forbindelse med de mange bygge- og anlægsopgaver, som hele tiden er i gang i byen.
"En renere udstødning fra dieselbiler er noget, der er meget stor fokus på i dag. Derfor er alle vores lastbiler udstyret med partikelfilter eller har en moderne og miljøvenlig Euro 4-motor", siger vognmand Ole Grønkjær, der ejer og leder virksomheden Ole Grønkjær ApS.
"På lastbilerne før 2003 er der blevet eftermonteret et partikelfilter, og på lastbilerne fra 2003 og 2004 er der fabriksmonteret partikelfilter på. Vi har selv værksted, hvor en del af partikelfitrene er monteret, og i det store og hele fungerer filtrene godt - men det tager tid og koster mange penge at holde dem ved lige", slutter Ole Grønkjær.
Besøg Ole Grønkjær ApS på nettet.