Thurah Vognmandsforretning A/S ligger nær Arken i Ishøj og arbejder blandt andet med kran- og distributionsopgaver i København. Virksomheden blev i 2007 kåret som vinder af årets DTL-transportvirksomhed i Region Hovedstaden.
Sund fornuft
Thurah Vognmandsforretning har investeret i nye, mere miljøvenlige biler - ikke mindst for at være klar til miljøzonen...
Thurah Vognmandsforretning A/S i Ishøj kører ofte i det indre København og på Frederiksberg med distributionsbiler. Deres kranbiler har også dagligt hejseopgaver i forbindelse med nybyggerier og de mange renoveringer af Københavns ældre ejendomme.
"Vi har længe været klar over, at politikerne ønskede en miljøzone. Det har vi taget konsekvensen af hos Thurah. Da vi stod for at investere i nye biler, valgte vi at vente, indtil der var moderne og miljøvenlige lastbiler at få, der opfylder miljøzonens krav. Vi har også nogle lidt ældre lastbiler tilbage, som så har fået monteret partikelfilter", siger adm. direktør Lars Mouritsen, der driver Thurah Vognmandsforretning A/S sammen med sin bror, Per Mouritsen.
"I den hårde konkurrence, der er på transportmarkedet, er det ikke altid økonomisk hensigtsmæssigt at være idealist, men da vi alligevel skulle investere i nye lastbiler, var det almindelig sund fornuft at vente på de nye og miljørigtige lastbiler", slutter Lars Mouritsen.
Besøg Thurah Vognmandsforretning på nettet.